guld


GULD
Vi laver smykker i guld fra bæredygtig minedrift samt recycling guld.
Smykker laves i 8, 14 og 18 karat i farverne rosa, rød, hvid og gul. 
Guld fra bæredygtig minedrift  tilbydes i 14 kt. 

RECYCLING
Recycling er genbrugsmetaller, som kommer fra gamle smykker, der bliver raffineret.

Efterfølgende anvendes guldet og sølvet igen til nye smykker.

Fairtrade guld

BÆREDYGTIG GULD 
Vi tilbyder guld fra bæredygtig minedrift, som er certificerede gennem
Fairtrade Foundation.
Guldet bliver udvundet i konflikt-frie områder primært i Sydamerika.
Bæredygtig minedrift hjælper medarbejderne i mineområderne til bedre arbejdsforhold
- både social og helbredsmæssigt.
Metalet udvindes gennem minedrift-metoder,
der er skånsomme overfor naturen, hvilket giver naturen mulighed for at regenerere sig selv. 

MÆNGDEN AF GULD 
Ved at legere - altså blande finguld med andre metaller
(heriblandt sølv, kobber, palladium) opnår man forskellige farver og karater.

recycling guldMængden af finguld bestemmer karaten.
I 14 kt er 58,5 % finguld og resten er legeringsmateriale
- dvs. andre metaller så som sølv, kobber, palladium.
I 8 kt er der 33,3 % finguld og 18 kt indeholder 75 % finguld.

De andre metaller er med til at bestemme farven på guldet
– dvs. om det er rødguld, rosaguld, gult guld, hvidguld osv.
Hvidguld legeres altid med palladium, således det er uden nikkel. 

HVAD VÆLGER JEG
Valget af karat og farve er individuelt.
Måske skal det nye smykke passe til andre smykker.
Derfor kan det være en god ide at vælge samme karat som de nuværende,
således farven på guldet bliver den samme. 

Du skal være opmærksom på at et smykke i 8 karat nemmere bliver
mørkt og mere kobberfarvet, fordi indholdet af sølv er meget højt.
Hvis du synes dine sølv- og forgyldte smykker hurtigt bliver mørke og grimme, 
anbefaler vi min. 14 kt.